Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Produkter
Danmark Holland England Tyskland Sweden Frankrig Spain Italy Poland
MenuMenu
0IndkøbskurvKurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Hurtig levering, 1-2 hverdageDin ordre sendes samme dag ved køb inden kl. 15.00
Billig fragtfra 39,-
Stor erfaringsiden 2014

Inkontinens - Typer, hjælpemidler og behandling

Inkontinens rammer hver 10. dansker. Dette gælder alle i alderen fra 5 år og op efter, både mænd, kvinder og børn.
På trods af at være et almindeligt og udbredt problem er det meget tabubelagt. Derfor er det også de færreste der søger hjælp, hvilket ellers kunne øge livskvaliteten, alene på grund af inkontinens værende et ømtåleligt emne. Hvis man kommer i behandling kan inkontinens i de fleste tilfælde afhjælpes næsten helt eller delvist.
 

Typer af inkontinens

Der findes flere forskellige former for dagsinkontinens. De varierende typer rammer forskelligt og kan have mange årsager.

Læs mere om de forskellige typer herunder.

Stressinkontinens:

Det er oftest kvinder der får stressinkontinens, men mænd kan også rammes. Denne inkontinenstype opleves ofte som små lækager under fysisk aktivitet – løb, løft, hop, grin, host etc.
Baggrunden for denne type stammer fra en slap bækkenbund. På grund af svækkelse af netop bækkenbunden i forbindelse med fødsler er det mest kvinder der oplever denne inkontinensform.

Stressinkontinens kan ofte afhjælpes ved bækkenbundstræning.

DRY & COOL undertøj er særlig effektivt som hjælpemiddel til stressinkontinens, da der mest er tale om mindre uheld. Dér skaber underbukserne en ekstra sikkerhed.
 

Urgeinkontinens/ tranginkontinens:

Tranginkontinens skyldes en overaktiv blære og bevirker, at man pludseligt og eksplosivt skal tisse – hvilket kan betyde, at det ikke altid lykkes at nå toilettet i tide.
Denne type inkontinens skyldes hyppige sammentrækninger af blæremuskulaturen, hvilket gør at blæren tømmes uden kontrol.

Ved denne tranginkontinens er der ofte tale om en større lækage.

Denne form for inkontinens kan ramme alle. Når det gælder børn, er det næsten altid denne form for inkontinens der er tale om.
 

Overløbsinkontinens:

Ved overløbsinkontinens tømmes blæren ikke helt ved vandladning og derfor opstår der en sivende inkontinens. Baggrunden for overløbsinkontinens er ofte, at man har en slap blære – dette kan skyldes at man har en tendens til at holde sig, og derved får oparbejdet en stor og slap blære.

 

Inkontinens har mange grunde - både for børn og voksne

Grunde til dagsinkontinens

Typerne af inkontinens er ens for både mænd og kvinder, dog er årsagerne forskellige. 

Kvinder:

For kvinder er en af de hyppigste grunde til inkontinens en slap bækkenbund efter fødsel.

Se DRY & COOLs inkontinens underbukser til kvinder her.

Mænd:

For mænds vedkommende skyldes inkontinens gerne forskellige typer prostatagener.

Her finder du DRY & COOLs specialundertøj til mænd.

Børn:

I tilfælde hvor børn lider af dagsinkontinens er problemet tit en overaktiv blære.

Se inkontinensundertøjet til både drenge og piger fra DRY & COOL.
Et alarm-ur, der vibrerer på barnets arm, kan være en god hjælp til at minde barnet om at gå på toilettet. Se vores vibrations ure her.

Fælles for alle:

Fælles for alle med inkontinens er, at der kan være et hav af forskellige elementer, som spiller ind i forhold til lidelsen, f.eks.: Neurologiske lidelser, operationer, fødsler, forstoppelse, hormonubalance m.v.

Noget så simplet som et for højt indtag af væske kan betyde, at man oplever en af inkontinensformerne. Hvis man drikker mere end ca. 1,5 liter væske dagligt kan man oparbejde inkontinens, ved at have et større behov for at tisse, men ikke nødvendigvis går oftere på toilettet.

Netop ens toiletvaner er ligeledes en væsentlig faktor i forhold til inkontinens. Hvis man ofte ignorerer kroppens behov for at besøge toilettet kan man risikere, at det medfører inkontinens.

 
 
Cookies