LEVERING: 1-2 HVERDAGE    |    GRATIS RETURNERING

Kvinder og inkontinens

“At tisse i bukserne af grin” er ikke bare et udtryk for, at noget er meget sjovt, men desværre noget en del kvinder kender alt for godt til. Og det, er ikke så sjovt. Men inkontinens er ikke en lidelse, som får megen opmærksomhed; måske fordi det stadig er lidt tabubelagt og så er det heldigvis heller ikke en livstruende lidelse. Men det er en lidelse, som kan gøre hverdagen særdeles besværlig for dem, der ofte oplever det. Inkontinens har således stor indflydelse på en persons livskvalitet.

I følge sundhed.dk er der tale om ca. 25% af alle over 65 år, der lider af inkontinens og der er klart flest kvinder, der har problemet – ca. 250.000 kvinder. For yngre kvinder viser en anden vurdering, at ca. 16% af kvinder mellem 40-60 år har urin-inkontinens mindst en gang ugentligt.

Urin-inkontinens rammer særligt kvinder, der har født vaginalt og som efter en fødsel vil kunne opleve problemer med at holde på vandet. Efter overgangs-alderen kan problemet tage til for disse kvinder.

Der er heldigvis stor mulighed for at komme af med inkontinensen. I følge Kontinensforeningen kan hele 7 ud af 10 blive helbredt for deres inkontinens. Så der er al mulig grund til at tage problemet op med sin praktiserende læge.

Former for urin-inkontinens
Man taler typisk om to former for urininkontinens:

Trang (urge)inkontinens og stress inkontinens.

Trang inkontinens er, når man pludselig får kraftig trang til at tisse, og da man ikk altid er i stand til at nå til et toilet er det selvfølgelig problematisk. Det er ikke altid muligt at finde årsagen til trang-inkontinens.

Stress inkontinens kaldes på svensk anstrengelsesinkontinens og det betegner rigtig godt, hvad der kan forårsage den ufrivillige vandladning. For det er når kroppen anstrenger sig, at det går galt, f.eks. ved løft, dans, hoste, hopning på trampolin eller anden fysisk aktivitet.

Stress inkontinens er kendetegnet ved små uheld, hvorfor det særligt er stressinkontinens, at DRY & COOLs underbukser er egnet til.

Hvorfor kan man ikke holde på urinen?
Med hensyn til trang-inkontinens er det ikke altid muligt af finde grunden til denne pludselige trang til at skulle tisse.
Med hensyn til stress-inkontinens skyldes det som regel en svag bækkenbund, som man ofte kan have fået i forbindelse med fødsler.

Urin-inkontinens kan også skyldes overvægt, hormonelle forandringer i forbindelse med overgangsalder eller deciderede sygdomme som urinvejsinfektion, demens eller sygdomme i bækkenbund, nervesystem eller blære.

Behandling af urin-inkontinens – ufrivillig vandladning
For de fleste kan urin-inkontinens helbredes eller bedres. Det kan ske ved bækkenbundstræning, medicinsk behandling, operation og ændring af levevis.

Det er desværre meget få med inkontinens, der kommer i behandling, hvilket er ret ærgerligt, da det i følge Kontinensforeningen er 7 ud af 10, der bliver fri for deres inkontinens ved behandling. En af grundene til det kan være, at det stadig er et lidt tabubelagt emne og da lidelsen ikke er livstruende, kan der være en tendens til at bagatalisere den. Men for den kvinde, der lider af inkontinens kan det naturligvis være frygteligt belastende og ikke mindst hæmmende for ens sociale liv, da inkontinensen kan bevirke, at man trækker sig fra sociale aktiviteter, der foregår uden for hjemmets 4 vægge.

Når man lider af urin-inkontinens, er det vigtigt i første omgang at gå til egen læge og få ham/hende til at gennemføre en udredning. Udredningen skal afdække præcist, hvilken form for inkontinens der er tale om og hvordan den udarter sig. Der skal bl.a. udfyldes et væske- og vandladningsskema og foretages en urinundersøgelse for infektion, glukose, blod og protein.

Herved kan den eksakte diagnose stilles og den rette behandling kan påbegyndes. Det er den praktiserende læge, der skal gennemføre udredningen, inden man eventuelt kan blive henvist til en specialist/gynækolog/urolog.
 

Er der tale om stress inkontinens, kan en operation komme på tale. Er der tale om trang inkontinens vil medicinering være en mulighed.

Derudover skal man være opmærksom på, at man ikke bør drikke mere end 1 ½ liter i døgnet, hvilket blot ville kunne forværre situationen.

Endelig vil bækkenbundstræning helt klart også forbedre situationen for rigtig mange kvinder.

Bækkenbundstræning
At træne sin bækkenbund er for de fleste IKKE noget, der står højt på listen over dagens gøremål. Vi har nok alle fået fortalt, hvor vigtigt det er at træne bækkenbund, men hvis man ikke aktuelt har et inkontinens problem, går det måske lidt i glemmebogen. Men heldigvis er det aldrig for sent.

Hele 50-60% af kvinder med stressinkontinens kan blive hjulpet bare ved bækkenbundstræning alene. Så det er bare om at komme igang!

For at bækkenbundstræning skal have effekt, er det vigtigt, at den foretages regelmæssigt(dagligt) og at den gøres rigtigt. Kort fortalt skal man fokusere på sin endetarmsåbning og forestille sig, at man holder på en prut i 8-10 sekunder. Hvis man laver 20 af disse knib hver dag i 8-12 uger, vil de fleste opleve en mærkbar effekt. Undgå at spænde i baller og mavemuskler.

Hvis man er nybegynder i forhold til at lave bækkenbundsøvelser er det en god idé at starte liggende.

Læs mere om bækkenbunden her
 
Vejledning i bækkenbundstræning
 
Øvelse 1
Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget. Knib i bækkenbunden og fornem, at endetarmen lukkes. Hold lukningen mens du tæller til 10. Slip lukningen og hold en dobbelt så lang pause. Gentag 10 gange, højst 30 gange.
 
Øvelse 2
Lig på siden med bøjede ben. Knib i bækkenbunden. Og fornem en lukning af tarmen. Her fornemmes knibet også om skede og urinrøret, især når bækkenbunden ikke mere er alt for lang og stor. Hold lukningen (hvis du kan) mens du tæller til 10. Slip lukningen og hold en dobbelt så lang pause. Gentag 10 gange, højst 30 gange. Man kan evt. sætte to fingre på siden af endetarmen, gerne uden på underbukserne. Derved kan man føle, når bækkenbunden i den ene side bliver hård under knibet og blød under afslapningen. Man kan evt. ligge på højre side og bagefter lægge sig på venstre side.
 
Øvelse 3
Lig på ryggen med strakte ben. Knib sammen i bækkenbunden og fornem en lukning af tarmen. Hold knibet/lukningen så længe som muligt uden brug af hjælpemuskler (mave, bagdel eller lår). Hold knibet/lukningen højst 30 sekunder og slip så knibet. Længden af knibene (op til 30 sekunder) og antallet af knib (højst 30) er afhængig af din bækkenbunds ydeevne. Lyt godt til din krop og stop træningen, når bækkenbunden ikke kan arbejde uden at andre muskler må hjælpe til.
 
Kilde: Kontinensforeningen
 
 
Faktaboks
33% taler ikke med nogen om deres inkontinens
45% taler med deres læge om deres inkontinens
41% skammer sig og er flove over deres inkontinens
29% oplever dårligt selvværd
23% har en følelse af depression
KILDE: Nordisk Inkontinensrapport 2012
 
 
LINKS



Se vores inkontinens trusser her
 
Blebukser Børneinkontinens Inkontinens Inkontinens mænd Urininkontinens