| De smarte inkontinens underbukser hjælper din dreng til at fokusere på leg og aktivitet og ikke på, hvordan han skal skjule et tis-uheld. Inkontinens underbukserne kan suge ca. 80 ml. (svarende til 1-2 mindre tis-uheld) og er lavet med et indsyet absorberende indlæg for optimal absorption. De er beregnet til let dag-inkontinens. De er behagelige at have på og kan vaskes på 60 grader. Inkontinens underbukserne ligner helt almindelige underbukser og giver derfor ikke anledning til drilleri, men hjælper din dreng med at minimere bekymringen om, hvorvidt hans tis-uheld bliver set. Pleje af inkontinens underbukser For at vaske underbukserne er det bedst at bruge et neutralt vaskepulver og temperaturer på op til 60 grader. Vi anbefaler generelt lufttørring af vores inkontinens bukser for at beskytte materialet og absorption, men de kan også tåle tørretumbler, - dog holder de sig pæne i kortere tid. Underbukserne er produceret i Europa. Læs mere om inkontinens underbukser |
Ofte stillede spørgsmål til drenge underbukser
Hvad er inkontinens underbukser til drenge?
Inkontinens underbukser til drenge er absorberende underbukser, som ligner almindelige underbukser. De er udviklet til let dag-inkontinens og hjælper med at skjule mindre tis-uheld i hverdagen.
Hvor meget kan inkontinens underbukserne absorbere?
Underbukserne kan absorbere ca. 80 ml, hvilket svarer til 1–2 mindre tis-uheld. To modeller kan absorbere ca. 125 ml.
Er inkontinens underbukserne til dag eller nat?
Underbukserne er beregnet til let dag-inkontinens. De er ikke udviklet som en løsning til om natten.
Kan inkontinens underbukserne vaskes ved 60 grader?
Ja, underbukserne kan vaskes ved op til 60 grader. Det anbefales at bruge et neutralt vaskemiddel.
Hvorfor tisser nogle drenge i bukserne om dagen?
Der kan være flere årsager til dag-inkontinens hos drenge, f.eks.:
- Urinvejsinfektion
- Forstoppelse
- Overaktiv blære
- Latter-inkontinens
Ligner inkontinens underbukserne til drenge almindelige underbukser?
Ja, de er designet til at ligne almindelige underbukser, så de er diskrete i brug.
Hvem er inkontinens underbukserne velegnede til?
De er velegnede til drenge med let dag-inkontinens, som har mindre tis-uheld og har brug for en diskret løsning i skole og fritid.
Er inkontinens underbukser vandtætte?
Nej. Underbukserne har ikke en fuldt vandtæt plastmembran som bleer. De er åndbare og komfortable at have på. Ved større mængder urin kan fugt trænge igennem, da de er beregnet til let dag-inkontinens.
Kan inkontinens underbukser hjælpe mit barn psykisk?
Ja, hvis barnet er bevidst om sine uheld og flov over dem, kan diskrete inkontinens underbukser reducere bekymring og øge selvtilliden, fordi mindre uheld ikke bliver synlige for andre.
Hvad kan man ellers gøre ved dagtisseri hos drenge?
Ud over brug af inkontinens underbukser kan følgende hjælpe:
- Sørg for, at barnet drikker tilstrækkeligt
- Lad barnet sidde ned og have ro ved toiletbesøg
- Prøv “dobbelt-tis” (tisse, vente lidt og tisse igen)
- Brug evt. et vibrationsur som påmindelse om toiletbesøg
- Kontakt egen læge for rådgivning og udredning