LEVERING: 1-2 HVERDAGE    |    GRATIS RETURNERING

Om DRY & COOL

DRY & COOL åbnede i 2014 med det formål at hjælpe drenge og piger, der har problemer med at holde sig. Sidenhen har vi også fået produceret underbukser til mænd og kvinder samt vibrations-ure, der kan minde om toilettider.

Inkontinens underbukserne er blevet til, fordi jeg ikke selv kunne finde nogle smarte inkontinens underbukser til min søn, som i 7-års alderen ofte havde tisset i bukserne, når jeg hentede ham fra skole.

De inkontinens underbukser, jeg kunne google mig frem til, var ikke nogen, jeg kunne få min søn til at tage på, fordi de fyldte alt for meget og langt fra lignede de underbukser, han plejede at have på. Og desværre var det mere reglen end undtagelsen, at han havde våde bukser, når jeg hentede ham. Nogen gange havde han ikke selv opdaget det, andre gange var han klar over det, og havde fundet på alle mulige krumspring for, at det ikke skulle blive opdaget; ligget på maven i lang tid som fodbolddommer, beholdt overtræksbukser på indenfor, bundet fleecetrøjen rundt om livet – foran.

I processen med at få udviklet inkontinens underbukser har jeg talt med mange forældre, som også har børn, der ufrivilligt tisser i bukserne. Jeg håber, vores produkter kan være med til at hjælpe alle disse børn til en gladere hverdag.

Og så er det selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvorfor dit barn tisser i bukserne, så du bedst muligt kan hjælpe ham/hende af med problemet. Læs om børn og inkontinens her.

Tis uheld bliver et mindre problem for dit barn med inkontinens underbukser

Vores inkontinens underbukser er lavet for at hjælpe piger og drenge med, at deres tisse-uheld i dagtimerne ikke bliver genstand for kommentarer og drillerier. Så hvis din datter eller søn tisser i bukserne, kan vores specialdesignede smarte inkontinens underbukser forhindre, at uheldet bliver synligt for andre og dit barn kan bruge energi på sjovere ting, end at tænke på, hvordan han/hun får skjult tisse uheldet for omgivelserne.

Hvordan er inkontinens underbukserne blevet til?

DRY & COOL’s inkontinens underbukser er blevet designet i samarbejde med tekstildesigner Irene Olesen og produceres i Polen. Der er lagt vægt på sugeevne, god pasform og smart design. For at finde den rigtige pasform og den rigtige balance mellem sugeevne og at underbuksen ikke er for stor og klumpet, er de løbende blevet afprøvet på vores egne børn. Da vi har lagt vægt på, at underbukserne skal kunne bruges, uden at det er tydeligt, at dit barn har specialdesignede underbukser på, kan de ikke klare en hel dags tis, men de kan klare et mindre uheld eller to, svarende til ca. 75 ml for pigetrusserne og ca. 80 ml for drenge underbukserne. Læs mere om vores inkontinens underbukser her.

Vi har også smarte alarm-ure til salg, som kan minde barnet om at gå på toilettet.

Vi udvikler løbende på produkterne, så dine ønsker og din mening er meget velkommen.

Vi håber, at du vil hjælpe os med at sprede det glade budskab. Tak for hjælpen.

Mette Højlund, Frederiksberg


CVR: 28 97 79 05
Bank: Nordea 2107 0727 127 895
Blebukser Børneinkontinens Inkontinens Inkontinens mænd Urininkontinens